For det Konservative Folkeparti var resultatet ved folketingsvalget 2015 ikke prangende. Partiet kunne ikke slå igennem med sin politik og det resulterede da også i det dårligste valgt i 100 år med kun 6 mandater til Folketinget. Partiet står dog stadig fast på sin politik og derfor vil vi her tage fat i nogle af de konservatives politiske holdninger anno 2015 for at undersøge hvad det egentlig vi sige at være konservativ politiker i dag. Vi behandler her den politiske holdning til bestemte emner blandt forskellige politikere i det Konservative Folkeparti og holdningen hos partiet generelt.
Hos de Konservative ser de EU-samarbejdet som en udvikling- og vækstmulighed for Danmark. Ved at være en del af EU mener de at kunne sikre Danmark nogle rigtig gode vilkår for det danske erhvervsliv samtidig med at sikre de bedste muligheder mht. jobs og sikkerhed for de danske borgere. På spørgsmålet om EU-samarbejdet mener de konservative dog ikke at EU skal have alt magt og at alt skal integreres i samarbejdet. Eksempelvis slår den konservative politiker Josefine Kofoed Christiansen fast, at nationale anliggender ikke er et område som EU skal blande sig i – herunder fx uddannelse og sundhed. Derfor vil emner som fx en fælles indsats i EU-landene imod rygning ifølge Josefine Kofoed Christiansen ikke være aktuelt. Dette mener de Konservative falder under nærhedsprincippet dvs. at disse anliggender skal styres af de forskellige lande selv. Selvom de Konservative går ind for at fjerne mange af Danmarks forbehold i EU, mener de dog ikke at tiden er klar til at blive en del af Euroen. Her mener de, at man er nødt til at afvente og se hvordan de andre lande klarer sig ud af Euro-krisen. Overordnet kan man sige at de Konservative synes at en moderat mængde af EU er godt og at der er en masse fordele ved et medlemsskab, men at EU på nogle områder er for suveræn i forhold til dansk lov, hvilket Søren Pape også meldte ud i forbindelse med det seneste folketingsvalg i 2015.
En vigtig mærkesag hos partiet er skattepolitikken. De mener at skatten i Danmark er for høj og er med til at bremse den danske vækst og dermed udviklingen af nye arbejdspladser. Frem mod 2020 skal skatten sænkes med 40 milliarder kroner. Topskatten skal afskaffes og beskæftigelsesfradraget skal hæves så det bedre kan svare sig at arbejde. Søren Pape meldte også klart ud ved valget 2015 at danskerne skal have lov til at beholde deres penge selv i stedet for at så stor en andel skal gå til skat. Hvordan vil de Konservative så finansiere denne skattelettelse? Svaret er nulvækst i det offentlige forbrug i samme periode. Pape har slået fast at den offentlige sektor er blevet stor nok og derfor ikke skal vokse mere.
Et emne som er meget aktuelt og som også blev diskuteret ved folketingsvalget var udlændinge- og flygtningepolitikken. Den konservative politik inden for asyl og integration vægter kultur- og sprogforståelse højt. For at undgå et fragmenteret Danmark, mener partiet, at det er vigtigt at asylansøgerne har en forståelse for den danske kultur og historie og har danske sprogfærdigheder. Hos de Konservative er det samtidig vigtigt at acceptere de asylansøgere der kan bidrage til det danske samfund. Den konservative politiker Naser Khader udtalte i forbindelse med folketingsvalget 2015 at fuldstændig lukkede grænser ikke er løsningen på flygtningestrømmen, da det er vigtigt at Danmark tager sin del af flygtningene. Omvendt mener han ikke at Danmark skal sige at alle er velkomne. Man er nødt til at bevare en kontrol ved grænserne for at sikre at flygtningene bliver registreret. Den konservative politiker Josefine Kofoed Christiansen udtalte samtidig i forbindelse med folketingsvalget at antallet af flygtige, som Danmark kan tage imod, ikke skal reguleres af EU. Det er et national anliggende og kun Danmark kan vurdere hvor mange flygtninge der er plads til. Det Konservative Folkeparti anerkender altså et ansvar i forbindelse med de mange flygtninge, men Danmark skal have lov til at bestemme forløbet selv og alle flygtninge kan ikke ubetinget blive i landet.
